Karriere
Bliv en del af teamet
Hos Elmann sætter vi mennesket i fokus, og den daglige gang i Stockholmsgade 41 er andet og mere end blot en travl hverdag. Elmann er en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en rar og uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på det sociale. Løsning af opgaver sker i samarbejde mellem firmaets medarbejdere og ofte på tværs af de enkelte specialer. Altid med fokus på at levere et produkt af høj faglig kvalitet. Elmann beskæftiger i dag ca. 30 personer.
Vi lægger løbende stillingsopslag op på vores hjemmeside, men du er til enhver tid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Din ansøgning skal indeholde:
- Din motivation for at søge jobbet
- Dine kompetencer og interesser
- Særlige spidskompetencer
- Relevansen af din joberfaring
- Dine eksamensresultater
Send din ansøgning til job@elmann.dk
Aktuelle ledige stillinger
Advokat søges til Elmann Fast Ejendom & Entreprise
Elmann er en moderne, dedikeret og uafhængig dansk advokatvirksomhed, der har et bredt internationalt samarbejde og mangeårig fokusering på at dyrke specialet indenfor det erhvervsretlige område. Hos Elmann Fast Ejendom & Entreprise vil du blive en del af …
Advokatfuldmægtig eller yngre advokat til insolvens
Elmann Advokatpartnerselskab søger en advokatfuldmægtig til insolvens i København Stillingen er interessant for dig som enten på studiet er blevet grebet af fagene indenfor insolvensretten eller dig som allerede gennem arbejdet har opnået noget praktisk erfaring på området. …
Værdigrundlag
Udover en god fast løn har vi pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder som kantine- og frugtordning, rabatordninger med forretninger, fitnesscentre mv.
Elmann tilbyder også alle advokatfuldmægtige og jurastuderende mulighed for læseferie op til eksaminer, og ligeledes vil kontorets advokater bistå med relevant praktisk undervisning i eksamensemnerne.
For at være en rummelig og fleksibel arbejdsplads tilbyder vi arbejdsgiverbetalt internet og mobiltelefon.
MEDARBEJDERFORHOLD
Medarbejderne er Elmanns vigtigste aktiv og bidrager til firmaets vækst og udvikling. Det er derfor vigtigt, at Elmann er, og anses for, at være en attraktiv arbejdsplads.
Vores klienter stiller store krav, og vores dygtige medarbejdere er en garanti for, at vi forsat kan give en værdifuld og kvalificeret rådgivning. Vi drager omsorg for vores medarbejdere for at skabe et stabilt og velfungerende team.
Vi ønsker at være en rummelig og fleksibel arbejdsplads. Det betyder blandt andet, at der skal tages hensyn til alle medarbejdere. Derfor fokuserer vi løbende på at sikre motivation og udvikling hos den enkelte. Det sker blandt andet ved årlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor jobindhold, ønsker til fremtiden mv. drøftes i en fri og uformel tone.
Et arbejde hos os er andet end en travl hverdag. Det er vigtigt for os, at alle trives. Derfor har vi blandt andet har en aktiv personaleforening, hvor vi arrangerer personalefester, fredagsbar, biografture, løbeture mv.
UDDANNELSESPOLITIK
Hos Elmann arbejder vi for en målrettet efteruddannelse og anden kompetenceudvikling, som er en forudsætning for, at du kan øge din juridiske og kommercielle ekspertise.
At arbejde på et advokatkontor er andet end juridisk sagsbehandling. Vi lever af vores klienter og af at være synlige. Som ansat jurist hos os får du derfor også mulighed for at have klientkontakt og være involveret i arbejdet med at tiltrække og fastholde klienter.
Hos Elmann lægger vi vægt på, at der for den rette også er mulighed for at blive partner.