Offentlige organisationer og private virksomheder, der har mere end 50 ansatte, skal efter implementeringen af EU´s whistleblowerdirektiv etablere en whistleblowerordning. Den nye lov om beskyttelse af whistleblowere behandles i øjeblikket i Folketinget og forventes at træde i kraft i december 2021. Det betyder, at det bliver lovpligtigt for større organisationer at have en whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen skal gøre det muligt for medarbejdere, samarbejdspartnere og andre at indberette mistanke om uregelmæssigheder i organisationen uden at frygte konsekvenser. Ordningen skal sikre en åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle overtrædelser, samt at væsentlige fejl og forsømmelser opdages i tide.
Elmann bistår både offentlige organisationer og private virksomheder i etableringsfasen, hvor juridisk afklaring af en række centrale forhold og udarbejdelse af en whistleblowerpolitik er særligt afgørende for en succesfuld whistleblowerordning. Ordningen etableres i tæt samarbejde med jer, så vi sikrer, at den lever op til såvel jeres behov som de juridiske krav. Derudover tilbyder vi at varetage den efterfølgende basisdrift af ordningen.
Kontakt advokat og partner, Henrik Græsdal, på hgr@elmann.dk, hvis du ønsker juridisk bistand til etablering og drift af whistleblowerordningen.