ELMANN

ELMANN SØGER FULDMÆGTIGE ELLER ADVOKATER TIL INSOLVENS OG PROCES


Du vil blive en del af et team, som består af 2 partnere og 5 medarbejdere. Teamet behandler løbende et stort antal insolvenssager og er derudover involveret i adskillige retssager, herunder flere større sagskomplekser, som omtales i medierne.

Som fuldmægtig hos os vil du få ansvar og udfordringer fra første dag, og vi vil understøtte dig i en grundig indlæring. Du vil i begyndelsen skulle behandle likvidations- og konkurssager samt håndtere konflikter og bidrage til at løse erhvervsretlige tvister, herunder møde ved de civile domstole.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem arbejde og familie/fritid, og udover attraktive vilkår for din ansættelse tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i hverdagen.

Elmann har sine rødder i de store advokathuse, og vi ser os selv som ”det lille store kontor”. Vores succes er båret af en mangeårig fokusering på at dyrke specialet. Vi gør det, som vi er bedst til. 

Vil du høre mere om dine muligheder hos Elmann, så kontakt Finn Lynge Jepsen eller Christian Tornvig Jensen

Din ansøgning kan du sende til job@elmann.dk. Vi indkalder løbende til samtale.