Gå til indholdet
  • Kreditorportal
  • Kreditorportal
  • Dansk
  • Personer
  • Specialer
  • Om os
  • Karriere
  • Nyheder
  • Kontakt
  • Personer
  • Specialer
  • Om os
  • Karriere
  • Nyheder
  • Kontakt
3. september 2025

Båndlæggelse af arv – hvad er det, og hvad bør du som testator overveje?

Når du opretter testamente, kan du vælge at båndlægge arven, dvs. bestemme, at arven ikke straks skal stå til fri rådighed for arvingen. Det kan være en måde at beskytte arven på eller sikre, at den bruges fornuftigt.

Men hvad betyder båndlæggelse, og hvornår giver det mening?

Hvad betyder båndlæggelse?

Båndlæggelse betyder, at arvingen ikke frit kan råde over arven indtil et bestemt fastsat tidspunkt.

Efter dansk ret gælder det, at båndlæggelse – fsva. tvangsarven – kun kan båndlægges, indtil arvingen fylder 25 år. For friarven – dvs. den del af arven, der ligger ud over tvangsarven – kan denne båndlægges helt op til livstid eller til en bestemt begivenhed indtræder.

Som testator kan du fx bestemme at:

  • Arven først frigives, når arvingen fylder 25 år
  • Arven skal forvaltes af en administrator
  • Arven kun må bruges til bestemte formål (uddannelse, bolig, mv.)

Fordele ved båndlæggelse:

  • Beskyttelse af arvingen og sikring af arvens formål – eksempelvis hvis der er tale om unge arvinger
  • Kan være en sikkerhed i tilfælde af skilsmisse, idet båndlagt er kombinationssæreje for arvingen. Dog kan du som testator vælge at indsætte et særskilt afsnit i testamentet om, at arven til din arving skal tilfalde denne som en anden type særeje, fx fuldstændigt særeje
  • Giver dig som testator mulighed for at håndtere anvendelsen af arven mere præcist

Ulemper ved båndlæggelse:

  • Arvingen kan opleve begrænset råderet og frihed
  • Det kan være administrativt tungt, fx med krav om en værge eller administrator
  • Risiko for, at båndlæggelsen ikke længere giver mening senere i arvingens liv

Båndlæggelse kan være en fornuftig løsning – men bør anvendes med omtanke. Det er vigtigt at balancere ønsket om kontrol med arvingens behov for fleksibilitet.

Overvejer du at båndlægge arv i dit testamente?

Det anbefales at søge juridisk rådgivning, så formuleringen bliver korrekt og tilpasset din situation og dine ønsker.

Hos Elmann rådgiver vi om testamenter, herunder båndlæggelse af arv.

Ønsker du at vide mere, kan du kontakte Frederikke Hagen Berg på tlf. (+45) 33 34 79 03 eller pr. mail: fhb@elmann.dk.

Frederikke Hagen Berg

Seniorjurist
fhb@elmann.dk
(+45) 33 34 79 03
Linkedin

Kontakt os og hør mere

kontakt
Kontakt
  • Elmann Advokatpartnerselskab
    CVR: 34584915
  • Stockholmsgade 41
    2100 København Ø
  • Tlf: (+45) 3337 6330
  • E-mail: info@elmann.dk
Informationer
  • Forretningsbetingelser
  • Klientinfo
  • Databeskyttelsespolitik
  • Cookiepolitik
  • Forretningsbetingelser
  • Klientinfo
  • Databeskyttelsespolitik
  • Cookiepolitik
© 2026 Elmann Advokatpartnerselskab

Personer

SPECIALER

Om os

Karriere

Nyheder

Kontakt

  • Kreditorportal
  • Kreditorportal
Linkedin
  • Dansk