Søg

Linkedin

Karriere

English
Advokat eller erfaren fuldmægtig til Elmann Fast Ejendom & Entreprise

Elmann er en moderne, dedikeret og uafhængig dansk advokatvirksomhed, der har et bredt internationalt samarbejde og mangeårig fokusering på at dyrke specialet indenfor det erhvervsretlige område.

Hos Elmann Fast Ejendom & Entreprise vil du rådgive firmaets klienter i relation til alle spørgsmål indenfor området, herunder køb, salg, og finansiering af fast ejendom og ejendomsselskaber, projektudvikling samt leje- og erhvervslejeret. Teamet bistår løbende klienter i større transaktioner og udviklingsprojekter. Teamet fører desuden et stort antal rets- og voldgiftssager indenfor området.

Har du mod på faglige udfordringer, forretningsudvikling og direkte klientkontakt?

Elmanns klienter stiller høje krav, og dygtige medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat kan yde en værdifuld og kvalificeret rådgivning. Derfor gør vi en dyd af, at der skal være en god balance mellem støtte og vejledning, når det kommer til at udvikle og uddanne firmaets medarbejdere. Hos Elmann vil du lære og opleve at tage både fagligt og kommunikationsmæssigt ansvar og varetage jobbet selvstændigt og kompetent på egen hånd.  Du kan derfor forvente personlig og faglig udvikling med en stejl læringskurve og direkte kundekontakt, hvor du som person er i fokus.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt miljø

Hos Elmann sætter vi mennesket i fokus, og den daglige gang i Stockholmsgade 41 er andet og mere end blot en travl hverdag. Elmann er en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en rar og uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på det sociale. Løsning af opgaver sker i samarbejde mellem firmaets medarbejdere og ofte på tværs af de enkelte specialer. Altid med fokus på at levere et produkt af høj faglig kvalitet.

Vil du være en del af Elmann-holdet?

Vi glæder os til at læse din ansøgning, dit CV, karakterblad og dine referencer, som du gerne må sende til job@elmann.dk mærket: ”Fast Ejendom | Elmann”. Samtaler afholdes løbende.

Du er velkommen til at kontakte advokat og partner Kasper Westberg på telefon 20 33 50 04 eller e-mail kwe@elmann.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Tiltrædelse snarest muligt.









Kontakt:


Kasper Westberg
Advokat (H), Partner
T: (+45) 33 34 78 12
M: (+45) 20 33 50 04
E: kwe@elmann.dk