Har du mod på faglige udfordringer, forretningsudvikling og direkte klientkontakt?

">

Søg

Linkedin

Karriere

English
Erfaren fuldmægtig eller advokat til Elmann Insolvens

Elmann er et moderne, dedikeret og uafhængigt dansk advokatfirma med et dybdegående kendskab til erhvervsretten, og som er båret af en mangeårig fokusering på at dyrke specialet. Elmann Insolvens behandler løbende et stort antal insolvenssager og er derudover involveret i adskillige retssager, herunder flere større sagskomplekser, som omtales i medierne.

Du vil komme til at behandle likvidations- og konkurssager samt hjælpe med at kvalitetssikre det arbejde, som udføres af de yngre fuldmægtige og juridiske sagsbehandlere i teamet. Endvidere vil du få rig lejlighed til at møde ved de civile domstole og dermed opnå erfaring med det processuelle.

Har du mod på faglige udfordringer, forretningsudvikling og direkte klientkontakt?
Vores klienter stiller store krav, og dygtige medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat kan yde en værdifuld og kvalificeret rådgivning. Derfor gør vi en dyd af, at der skal være en god balance mellem vejledning og selvstændig opgaveløsning og klientkontakt, når det kommer til at udvikle og uddanne vores medarbejdere.

Hos Elmann vil du lære og opleve at tage både fagligt og kommunikationsmæssigt ansvar og i sidste ende kunne håndtere rollen som advokat selvstændigt og kompetent på egen hånd. Du kan derfor forvente personlig og faglig udvikling med en stejl læringskurve.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt miljø
Hos Elmann sætter vi mennesket i fokus, og arbejdet hos os er andet og mere end blot en travl hverdag. Det er vores målsætning at være en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en flad organisationsstruktur og en rar og uformel omgangstone.

Vi arbejder sammen på tværs af specialer med henblik på at sikre den bedst mulige løsning i den konkrete sag.

Vil du være en del af Elmann-holdet?
Vi glæder os til at læse din ansøgning, CV, karakterblad og referencer, som du gerne må sende til job@elmann.dk mærket: ”Insolvens | Elmann”. Samtaler afholdes løbende.

Du er velkommen til at kontakte Finn Lynge Jepsen eller Christian Tornvig Jensen, hvis du har spørgsmål til stillingen.









Kontakt:


Finn Lynge Jepsen
Advokat (H), Partner
T: (+45) 33 34 78 04
E: fij@elmann.dk


Christian Tornvig Jensen
Advokat (L), Partner
T: (+45) 33 34 78 34
M: (+45) 30 58 15 86
E: ctj@elmann.dk