Søg

Linkedin

Karriere

English
ELMANN SØGER EN MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSASSISTENT

Den fortsatte udvikling af Elmann betyder, at vi søger en skarp studentermedhjælper til varetagelse af kommunikations- og marketingsopgaver med tiltrædelse snarest muligt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være vedligehold og optimering af hjemmeside og LinkedIn, herunder formidling af relevante nyheder, samt indrapporteringer til internationale advokatranglister, foruden forskellige ad hoc-opgaver, som du i høj grad selv kan få lov til at præge.

DIN PROFIL
Du er studerende indenfor kommunikation, markedsføring e.l. og har mindst 1 år tilbage af dit studie. I jobbet som marketing- og kommunikationsassistent vil du opleve en høj grad af selvstændighed, og det er derfor vigtigt, at du som person er selvkørende og proaktiv. Du tager ansvar og er grundig og god til at kommunikere på både dansk og engelsk. Du er ambitiøs, struktureret og har blik for detaljen. Vi bestræber os dog samtidig på, at der altid er plads til indbyrdes sparring, og at der er en god holdånd.

OM ELMANN

Elmann blev etableret i 2012 og beskæftiger mere end 30 personer. Elmann arbejder som værdiskabende juridisk sparringspartner, primært for landets mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvor fokus er levering af løsningsorienteret juridisk rådgivning.

Hos Elmann kan du forvente personlig og faglig udvikling med en stejl læringskurve. Elmann er også  andet og mere end en travl arbejdsplads. Vi interesserer os for vores medarbejdere og bestræber os på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. I Elmann er der højt til loftet, og du vil blive en del af et godt kollegialt fællesskab, hvor der jævnligt afholdes større og mindre sociale arrangementer.

VILKÅR
Der tilbydes attraktive løn- og arbejdsforhold i et uformelt og godt arbejdsmiljø. Arbejdstiden er ca.15 timer ugentligt og vil blive planlagt sammen med medarbejderen selv under hensyntagen til studie, eksamensperioder og ferie.

Du er velkommen til at kontakte Storm Jung på stj@elmann.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at læse din ansøgning, dit CV og karakterblad, som du gerne må sende hurtigst muligt til job@elmann.dk. Samtaler afholdes løbende.









Kontakt: