Søg

Linkedin

Karriere

English
Elmann søger IPR sagsbehandler

Hos Elmann glæder vi os til snarest at byde velkommen til en dygtig sagsbehandler til vores IPR afdeling, der rådgiver og bistår danske og udenlandske virksomheder med bl.a. registrering, fornyelse, overvågning og administration af varemærker og design i ind- og udland.

Din profil

Du har forudgående erhvervserfaring indenfor IPR, og det er en fordel, men ikke noget krav, hvis du er, eller stræber efter at blive, European Trademark og/eller Design Attorney, eller har arbejdet nogle år som paralegal eller assistent med eller uden QTMA uddannelse.

Du kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt, f.eks. have direkte klientkontakt, eget frist- og porteføljeansvar og er vant til at opsøge relevant viden om regler, praksis, processer m.v. Du sætter samtidig pris på at indgå i kunde-dedikerede teams, hvor du i dit daglige arbejde koordinerer, sparrer, og udvikler dig i tæt samarbejde med dine kolleger.

Jobbet forudsætter et højt sprogligt niveau indenfor dansk og engelsk og indebærer løbende brug af en række forskellige online platforme og IT-systemer, herunder vores basissystem Patricia (forudgående erfaring er ikke noget krav). Vi tilbyder naturligvis al relevant oplæring (kurser og/eller ”føloplæring”) i de systemer, værktøjer og metoder, som du ikke har forudgående erfaring med.

Du er løsningsorienteret og kvalitetsbevidst, og du har en positiv indstilling til at udvikle dig og er optaget af at leve dig ind i og tilpasse dig kundernes individuelle behov og ønsker.

Om Elmann

Elmann IPR Advokatfirma indgår i et samarbejde med Elmann Advokatpartnerselskab og beskæftiger til sammen mere end 30 personer. Baseret på et højt fagligt niveau og mange års erfaring med arbejdet som værdiskabende juridisk sparringspartner understøtter Elmann medarbejdernes fokus på fortsat levering af løsningsorienteret juridisk rådgivning til vores kunder.

Vilkår

Vi tilbyder attraktive og fleksible løn- og arbejdsvilkår, der matcher dine kompetencer og erfaring, relevant videre- og efteruddannelse samt mulighed for deltagelse i relevante netværk og foreninger. Dertil et godt og uformelt arbejdsmiljø. Vi glæder os til at læse din ansøgning med CV og relevante referencer, som du gerne må sende hurtigst muligt til job@elmann.dk. Samtaler afholdes løbende.

Du er velkommen til at kontakte advokat og partner Tanya Meedom på tme@elmann.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.









Kontakt:


Tanya Meedom
Advokat (L), Partner
T: (+45) 33 43 21 07
M: (+45) 21 18 18 38
E: tme@elmann.dk