Søg

Linkedin

Karriere

English
Elmann søger assistent til bogholderiet

Hos Elmann glæder vi os til snarest muligt at byde velkommen til en ny assistent til vores bogholderi. Vores bogholderi ledes allerede af erfarne kræfter, der ser frem til samarbejdet med en ny kollega. Du vil indgå i arbejdet med daglige bogføringer af ind- og udbetalinger, afstemninger af klientkonti og tilsvar samt lønbogholderi. 

Du vil herudover også få forskelligartede opgaver i forbindelse med reception og mødeaktiviteter, og du kan forvente, at opgaverne tilpasses din personlige og faglige udvikling.

Medarbejderne er vores vigtigste aktiv og er afgørende for firmaets fortsatte udvikling. Vores medarbejdere er en garanti for, at vi fortsat kan give vores kunder værdifuld rådgivning og levere optimale løsninger. Vi er en rummelig og fleksibel arbejdsplads. Det giver den rigtige motivation og arbejdsglæde.

Din profil

Du er generelt nysgerrig og har interesse for dit fag. Du kan lide at tage ansvar og er grundig med sans for detaljen. Konkret erhvervserfaring med advokatbogholderi vægter positivt, men er ikke et krav.

Du værdsætter gode kollegaer og er god til at kommunikere og samarbejde. 

Om Elmann

Elmann Advokatpartnerselskab blev etableret i 2012 og beskæftiger mere end 30 personer. Baseret på et højt fagligt niveau og mange års erfaring med arbejdet som værdiskabende juridisk sparringspartner for landets mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder understøtter Elmann medarbejdernes fortsatte fokus på levering af løsningsorienteret juridisk rådgivning.

Vilkår

Den rigtige person vil kunne arbejde på fuld tid eller på deltid efter nærmere aftale med tiltrædelse snarest muligt. Dit arbejde vil foregå i normal kontortid. Der tilbydes attraktive løn- og arbejdsforhold i et uformelt og godt arbejdsmiljø.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, eksamensbeviser og dit CV med referencer, som du gerne må sende hurtigst muligt til job@elmann.dk. Samtaler afholdes løbende.

Du er velkommen til at kontakte advokat og partner Finn Lynge Jepsen på fij@elmann.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.









Kontakt:


Finn Lynge Jepsen
Advokat (H), Partner
T: (+45) 33 34 78 04
E: fij@elmann.dk