Søg

Linkedin

Karriere

English
ELMANN SØGER 2. ÅRS ELLER 3. ÅRS JURASTUDERENDE TIL INKASSO

Den fortsatte udvikling af Elmann og tilgangen af nye opgaver betyder, at vi søger en skarp studentermedhjælper til vores afdeling for insolvens, rekonstruktion og proces med tiltrædelse snarest muligt. Dit arbejde vil særlig være at bistå Elmanns inkassoafdeling.

DIN PROFIL
Du er 2. års eller 3. års  jurastuderende og har interesse for insolvensområdet. Hos Elmann vil du komme til at arbejde sammen med den ansvarlige advokat for inkasso og afdelingens øvrige medarbejdere.

Du vil komme til at bistå afdelingen med at oprette nye inkassosager og forestå de inddrivelsesskridt, der skal iværksættes i inkassosagerne, herunder udarbejde udkast til betalingspåkrav, småsagsstævninger, møde i fogedretten m.m. Det er vigtigt, at du er i stand til at tage ansvar, håndtere frister og er grundig og god til at kommunikere. Du er ambitiøs, struktureret og har blik for detaljen.

OM ELMANN 
Elmann blev etableret i 2012 og beskæftiger mere end 30 personer. Elmann arbejder som værdiskabende juridisk sparringspartner, primært for landets mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvor fokus er levering af løsningsorienteret juridisk rådgivning

Derudover er Elmann andet og mere end en travl arbejdsplads. Vi interesserer os for vores medarbejdere og bestræber os på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

VILKÅR
Der tilbydes attraktive løn- og arbejdsforhold i et uformelt og godt arbejdsmiljø. Arbejdstiden er ca.15 timer ugentligt og vil blive planlagt sammen med medarbejderen selv under hensyntagen til studie, eksamensperioder og ferie.

Du er velkommen til at kontakte advokat Signe Andersen på sia@elmann.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at læse din ansøgning, dit CV og karakterblad, som du gerne må sende hurtigst muligt til job@elmann.dk. Samtaler afholdes løbende.









Kontakt:


Signe Andersen
Advokat (L)
T: (+45) 33 34 78 05
M: (+45) 28 12 13 24
E: sia@elmann.dk