Søg

Linkedin

Karriere

English
Aktionærrettighedsdirektivet vedtaget

Folketinget har den 4. april 2019 vedtaget forslag om at ændre selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed samt vedtaget forskellige andre love. Disse lovændringer har betydning for virksomheder på følgende områder:

Vederlagspolitik og vederlagsrapport

Børsnoterede selskaber skal fremadrettet udarbejde og offentliggøre en politik for aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, der fastsætter rammen for fast og variabel aflønning.

Børsnoterede selskaber har tidligere været underlagt den nu tidligere § 139 i selskabsloven om retningslinjer for incitamentsaflønning samt fulgt anbefalingerne omkring kommunikation og ledelsens vederlag fra Komitéen for god Selskabsledelse.

Med den nye § 139 i selskabsloven skal det øverste ledelsesorgan i børsnoterede selskaber udarbejde en mere specificeret vederlagspolitik for ledelsesmedlemmerne, medmindre der udelukkende er tale om stemmeløse aktier.

Generalforsamlingen stemmer om vederlagspolitikken på selskabets generalforsamling mindst hvert fjerde år samt ved enhver væsentlig ændring.

Derudover skal børsnoterede selskaber, der har udarbejdet en vederlagspolitik i henhold til ”den nye” § 139 i selskabsloven, i henhold til den nye § 139 b i selskabsloven udarbejde en klar og forståelig vederlagsrapport. Denne vederlagsrapport skal give et samlet overblik over den aflønning, som de enkelte ledelsesmedlemmer, både nye og tidligere, er tildelt i løbet af eller har til gode for det seneste regnskabsår.

Aflønningen omfatter alle goder uanset form.

Væsentlige transaktioner mellem selskabet og dets nærtstående parter

Derudover skal væsentlige transaktioner mellem det børsnoterede selskab og dets nærtstående parter godkendes af selskabets bestyrelse, inden transaktionerne gennemføres.

Ved nærtstående parter forstås for eksempel medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, herunder disses nære familiemedlemmer, medlemmer af moderselskabets bestyrelse og direktion samt selskaber, som disse personer har kontrol over.

Det er derimod ikke defineret, hvad der forstås ved ”væsentlige transaktioner”.

Selskabet skal offentliggøre en meddelelse om en transaktion med en nærtstående part, når dagsværdien af transaktionen udgør 10 procent eller mere af de samlede aktiver - eller 25 procent eller mere af resultatet af primær drift, i henhold til det senest offentliggjorte koncernregnskab.

Oplysning om transaktionerne skal offentliggøres på selskabets hjemmeside.

Børsnoterede selskabers identifikation af deres aktionærer

I henhold til den nye § 49 a i selskabsloven vil børsnoterede selskaber derudover få mulighed for at anmode om en række oplysninger om identiteten på deres aktionærer. Tidligere var dette kun muligt i forhold til ejere noteret i selskabets ejerbog eller med en ejerandel på over fem procent.

Ændringen sker med henblik på at give selskaberne en udvidet mulighed for at hjælpe kapitalejerne i deres udøvelse af indflydelse på selskabet som aktiv kapitalejer.  

Med de nye regler er det muligt for danske børsnoterede selskaber at anmode om en række oplysninger fra kapitalejerne. Selskabet kan blandt andet bede om aktionærens fulde navn, e-mailadresse, bopæl - eller for virksomheders vedkommende: hjemsted og cvr-nr. eller lignende registreringsnummer eller anden dokumentation, der sikrer entydig identifikation af virksomheden.

Oplysningerne må højst opbevares 12 måneder fra det tidspunkt, hvor selskabet bliver bekendt med, at kapitalejeren er ophørt med at eje kapitalandele i selskabet.

_________________________

Har du spørgsmål til lovændringerne, og hvad det betyder for din virksomhed, kan du kontakte: Søren Ingerslev, e-mail: si@elmann.dk









Kontakt:


Søren Ingerslev
Advokat (L), LLM,
MBA, Partner

T: (+45) 33 34 78 03
M: (+45) 30 31 94 51
E: si@elmann.dk