Søg

Linkedin

Karriere

English
ELSA processpil 2017

ELSA’s årlige procedurekonkurrence for studerende med tilknytning til Københavns Universitet blev gennemført d. 10 marts 2017 i Københavns Byret.

Elmann deltog for fjerde år i træk som sponsor og vejleder. I år omhandlede processpillet en problemstilling mellem en husejer og en anlægsgartner om udført bro- og græslægning, herunder spørgsmål om rette sagsøgte, honorering for ekstraarbejder samt påståede mangler ved det udførte arbejde. Alle holdene leverede en overbevisende præstation, som ifølge de deltagende dommere levede op til kravene, der stilles til retssagsprøven for advokatfuldmægtige.

ELSA (The European Law Students Association) er en uafhængig, politisk neutral og almennyttig forening af og for jurastuderende og yngre jurister med medlemmer i 43 lande fordelt på mere end 300 universiteter. Det er desuden verdens største uafhængige forening af jurastuderende.

Elmann deltager også som sponsor og vejleder i Djøf og Danske Advokaters arbejdsretlige processpil.

Elsa 2017









Kontakt:


Christian Tornvig Jensen
ADVOKAT (L)
T: (+45) 33 34 78 34
M: (+45) 30 58 15 86
E: ctj@elmann.dk